Perler er ikke bare tom snak
Perler er mange ting. Hvis vi lige et øjeblik glemmer Hanne- Bech-Hansen-historien om en perleperker, ordsproget ”At kaste perler for svin ” og talemåden ”Du er en perle” så ved du og jeg godt at det er noget ganske andet det handler om. Perler er et materiale med hul i til at trække på en snor eller wire. Der findes perler af rigtig mange forskellige materialer. Der er perler fremstillet af naturligt forekommende materialer som f.eks.  sten, glas, ædelsten, træ, ben eller metal. Og så findes der perler af kunststoffer som f.eks. plastic.

Diamonds Are A Girl's Best Friend sang Marilyn Monroe

Konger, dronninger, og
kejserinders perler.
Rubiner, smaragder og diamanter hører til blandt de mere eksklusive ædelsten, man kan lave perler af. Det lyder rart og fornemt når man tænker på fine hånsyede kjole eller hvad med et diadem, hvor perlerne er lavet af så kostbare materialer.  Vis mig den kvinde der ikke vil være dronningen af Saba og for bare en enkelt dag kunne pryde sig med diamanter eller perler i samme kalibre. Diamonds Are A Girl’s Best Friend  sang Marilyn Monroe husk det!

Lav selv  smykker af perler!
Selvom du ikke er en nobel adelig med kronjuveler eller hermelinpels, kan det sagtens være at du har lyst til at bruge perler til smykker.  Det er jo et oldgammelt håndværk at lave pelekæder, armbånd, øreringe eller andre smykker. Og selvom du ikke er guld eller sølvsmed kan du nemt lave dine egne smykker med de rette materialer og lidt fingersnilde.